Teutonerkoret

Teutonerkoret er et blandet voksenkor.

Den røde tråd i Teutonerkoret er den gode kor-klang og et godt miljø i en god atmosfære; samt at give tilhøreren en god musikalsk oplevelse.
Desuden "så skal sangerne have det bedre når de går ud af døren end da de kom ind af den" iflg. Annette Boch Pedersen, der har været korleder for Teutonerkoret siden korets opstart i 1992.
Annette blev dengang ansat af bestyrelsen i den nyoprettede teaterforening - "Teutonernes Rejse" - med det formål, at der skulle være et velsyngende kor til foreningens første forestilling, nemlig uropførelsen af Teutonernes Rejse året efter i sommeren 1993.

- OG Teutonerkoret synger stadig. Koret arrangerer Café-aften hvert år og medvirker også ved den årlige julekoncert i Snedsted Kirke, samt når der er bud efter dem til andre koncerter.
Der er stadig sangere i koret der har været med siden opstarten; men der er plads til flere.

Er du glad for at synge - så er du meget velkommen.

Kursus nr. Kor2401.
Torsdage kl. 19.30 - 21.15
Start d. 18. januar 2024
I alt 12 x 2 lektioner for 600 kr.
Sted: Kultursalen, Kulturrummet, Thisted

Underviser er Annette Boch Petersen, organist, Cand.phil. i musik

Tilmelding:
Mail til info@thy-aftenskole.dk
Opkald eller besked til skoleleder Hanne Lindhardt tlf. 22664588
Oplys navn, adresse, tlf.nr., fødselsdato, mailadresse samt hold nr.